Yachten (Vers 26-32)

En måneskinnskveld med pålandsvind kom der liv i lodsernes flok
En engelsk yacht drev mod kysten inn med revnet storseil og fokk
Fra fortoppen sendte det røde flag et nødskrig foruden ord
Litt indenfor gikk der en båt over stag, den vandt seg mot uværet slag for slag,
og losen stod staut ombord
Og losen stod staut ombord
Han tyktes så tryg, den gråsprengte mand;lig en kæmpe i rattet han greb
Yachten lystred, stod atter fra land, og båden svam etter på slæb
Lorden, med lady og barn i arm, kom akter, han tog til sin hat
«Jeg gør deg så rik, som du nu er arm, hvis frelste du bær os af brændingens
larm»
Men lodsen slap ror og rat
Men lodsen slap ror og rat
Han hvidned om kinden, det lo om hans mund, lig et smil, der omsider får magt
Indover bar det, og højt på grunn stod lordens prektige yacht
«Den svigted kommando! I bådene ned!
Mylord og mylady med meg!
Den slår sig i splinter, jeg ved besked
Men indenfor ligger den trygge led
Mit køl-spor skal vise jer vei!»
Mit køl-spor skal vise jer vei
Morilden brendte der skægten fløj mod land med sin dyre last
Akter stod losen, sterk og høy, hans øje var vildt og hvast
Han skotted i læ mod Gæslingens topp, og til luvart mod Hestenes-sund
Da slapp han ror og stagsejl-strop, han svinged en åre med bladet op og hogg
den i bådens bund
Og hogg den i bådens bund