Ungdom Og Giftermål (Vers 4-6)

Han var i sin ungdom en vild krabat, kom tidlig fra far og mor
Og havde alt døjet mang en dravatsom yngste jungmand ombord
Siden han rømte i Amsterdam, men længtes nok hjem tilslut
Og kom med «Foreningen», kaptejn Pram
Men hjemme var ingen som kendte ham, der rejste som liden gut
Nå var han vokset sig smuk og stor, og var dertil en velklædt knekt
Men døde var både far og mor, ja sagtens hans hele slekt
Han sturte en dag, ja kan hende to
Men så rysted han sorgen av
Han fant ei, med landjorden under seg, ro
Nei, da var det bedre å bygge og bo på det store bølgende hav
Et år deretter var Terje gift, det kom nok på i en hast
Folk mente han angret på den bedrift, som bandt på et sett ham fast
Så levde han under sitt eget tak, en vinter i sus og dus
Skjønt ruderne skinned, som klareste dag
Med små gardiner og blomster bak i det lille rødmalte hus