Angst

Min angst må forløses i længsel
Og i syner af rædsel og nød
Jeg har længtes mod skibskatastrofer
Mod hærværk og pludselig død
Jeg har længtes mod brændende byer
Mod menneske racer på flugt
Et opbrud der ramte alverden
Et jordskælv som kaldtes guds tugt
Tankerne strejfer mig ikke perifert
De sparker døren ind, og står så bare og hænger i entréen
Og svæver som fluer over papiret og nægter at sætte sig
Scnen er sat, sydfynsk selvbdrag, bord dæk dig
Men jeg klapper ivrigt ved følelsen ved nakkehvirvlen
Sådan en rigtig menneske følelse! Den endeløse, hårrejsende tvivlen
I pendulfart mellem sindssygen og sindsroen
For misbruget avler mistroen, avler at pette med depressionen
Jeg løfter skamfuldt op i kjolen på hver en diagnose
Sætter mit lille komma i det her djævlens værk, finder ro
Men jeg kan mærke helt herinde, at vi skal helt derud, helt derned
Med fingrene i karakterbogen på ligegyldigheden
Min angst må forløses i længsel
Og i syner af rædsel og nød
Jeg har længtes mod skibskatastrofer
Mod hærværk og pludselig død
Jeg har længtes mod brændende byer
Mod menneske racer på flugt
Et opbrud der ramte alverden
Et jordskælv som kaldtes guds tugt