Hvor er tiden

Hvor er tiden, spør' vi hinanden
Sommeren gik, men hvor gik den hen?
Og den tid vi fik med hinanden
Vor kærlighed, hva' blev deraf
Ka' du huske den gang at de spurgte så ofte
Til vores drømme at de nu blot svajer fra loftet
Men de lever på et lille sammenstemme og vild blomst
Jeg har dig, skyd ryg, jeg har dig når de fejrer vores fejl
Og de bli’r ved
Indtil d græder ude foran et lill spejl
På alteret dér, og de ser den
De ser den lille helligdag i hjørnet
Den gror ud af øjnene på børnene
Det er derfor de svarer så spørgende
Hvor er tiden, spør' vi hinanden
Sommeren gik, men hvor gik den hen?
Og den tid vi fik med hinanden
Vor kærlighed, hva' blev deraf
Ka' du huske den gang vi sang os hjem
Hvor end vi satte vores spor i legen
Skygger blev kastet, alt blev tegn
Vi var flyvske fantaster i natten af regn
Vi stod med vores stemmer i hånden og spurgte efter vej
Vågnede som i aldrig før, ét blik og ingen spør'
Blot et lille stykke, men vi bejler til vi dør
La' de gro ud af hjertet på børnene
Og la' dem svare spørgende
Og vi troede på evig lykke
Den kom til os som en stadig strøm
Men vi ejede kun et lille stykke
For tiden den var kun en dejlig drøm
For tiden den var kun en dejlig drøm