To Mennesker På En Strand

To mennesker på en strand
To hjerter i brand
Sol, blæst, sand og vand
En kvinde og en mand
Hun rækker ham sin hånd
Han løsner et bånd
Hun si’r blufærdigt, «nej»
Den gode gamle leg
For det' sommer, solen står på himlen, livet er herligt
De bare løber, leger og slår smut — hva' de nu finder på
Men pluds’lig standser det hele et sekund — der er sket noget særligt
De står og ser på hinanden og begynder så småt at forstå
To mennesker på en strand
To hjerter i brand
Sol, blæst, sand og vand
En kvinde og en mand
En dejlig gryde i toppen af en klit, hvor de lægger sig sammen
En skøn oase for to milevidt fra den nærmeste stad
Og der' ingen at se — det er jo bare at puste til flammen
Nu er der intet på denne jord, der magter at skille dem ad
To mennesker på en strand
To hjerter i brand
Sol, blæst, sand og vand
En kvinde og en mand