Til Døden Os Skiller

Død, begravet, rådden, glemt
Af de fleste, men ikke af mig
Ligger i kisten, i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg kender til
Til døden os skiller
Og meget længere
I nattens fugtige mørke bevæger jeg mig ud
I min jagt på at få dig tilbage
Ligger i kisten i den sorte muld
Uforstyrret hvile er intet jeg knder til
Spadestik runger i mørkt på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs
Gemt i et skab
Hængt op på kroge
Ligvæske drypper lystigt
Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård
Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs
Rådden lyst
Altid opsøgende
Til døden os skiller
Og meget længere