Fra Monte Pincio

Aftenen kommer, Solen staar rød;
Farvende Straaler i Rummet henskylle
Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde; --
Fjeldet forklares som Aasyn i Død
Kuplerne gløder, men længere borte
Taagen langs Markernes blaalige Sorte
Vugger opover som Glemselen før:
Over hin Dal dækker tusind Aars Slør
Aft’nen, hvor rød og varm
Blusser af Folkelarm
Glødende Hornmusik
Blomster og brune Blik. --
Tankerne stræber i Farver og Toner
Trofast mod det, som forsoner
Stille det bliver, end dunklere blaa
Himmelen vaager og venter; -- opunder
Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder
Usikre Blus i det rugende Graa!
Men de vil samle sig! Roma fremstige
Lystændt en Nat for Italiens Rige:
Klokkerne kime, Kanonerne slaa
Minderne flamme paa Fremtidens Blaa! --
Yndigt om Haab og Tro
Op mod Nygifte to
Jubler en Sanger til
Cither og Fløjtespil
Stærkere Længsler faar barnesød Hvile; --
Mindre tør vaagne og smile