Papas Sang

Opdragelse er en faderlig pligt, en pligt jeg tager meget alvorligt.
Jeg opdrager hårdt og på kortere sigt, så synes du måske' det er for dårligt.
Jeg vil jo så nødig gå rigtig amok; trampe og prygle og ruske.
Men sku' det gå galt — og det skal det jo nok — så er der en ting,
at du bør huske:
Det gør mere ondt på end det gør på dig, når jeg straffer dig, hvis du har
været flabet.
Det er for din egen skyld, lad vær og løb din vej, når jeg henter mig en bøjle
ude fra skabet.
Vend ryggen til og rumpen op og be' om mer', for dagens ret er piskeris og jeg
server'
Så tag det og sig tak, så si’r jeg: åh jeg be’r, og husk det bygger karakter.
En ælling bliver svane, en knøs bliver en mand, men ikke af sig selv,
man skal lære det.
Min saglige papa har vist mig hvordan, man bliver det med tæsk og med smerte.
Så sønnike buk dig og hør mine ord, og lad mig gi' visdommen videre.
Jeg ved' du vil takke, når du bliver stor, og det glæder mig — men somme tider.
Så gør det mere ondt på mig end det gør på dig, når byder dig en bid af huskekagen.
Der er ingen grund til skrig og skrål og stor ståhej, over klask med lineal i buksebagen.
Når papa han tager bæltet af og giver dig prygl, så bliver det gjort med stil
og fingerspidsgefüel.
Det bygger karakterer, så la' vær og hyl, bare husk det for din egen,
husk det for din egen, husk det for din egen skyld.
Filiongongong!