Braablick Blev Hun Vaer

Langveysfra blifver hun iagttagen
Ine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider
Pigen:
«Eg merkje kalde yne
Kva er eg vr — maa vre snar
Fr Trolldomskraft med Makt meg tar»
Ine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig Fjrnhed
Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg stter
Torden ruller
(Angsten blusser)
Verden er Sneen
— stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene
De Underjordiske:
«Sorrigens Kilde hviler
Paa de tornekldte Trer
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes Drm Solspell indvier»
Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strmmer
Naar Verden er i Blund