Jeg gik bortover veien med to venner
— solen gik ned —
Jeg følte som et pust af vemod —
Himmelen ble pludselig blodig rød
Jeg stanset, lænede mig til gjærdet — mat til døden-
Så ut over de flammende skyerne som
Blod og sværd
Over den blåsvarte fjord og by —
Mine venner gik videre — jeg sto der
Skjælvende af angst —
Og jeg følte som et stort uendeligt skrik
Gennem naturen