Adolf

Adolf var af stand velbåren
Men han elsked' Thora uden held
Så styrted' han sig lige ud fra Rundetårn
Og slog sig rent forskrækkeligt ihjel — hul i det
Thora sad og græd ved nålen
Da hun fik at vide Adolfs død
Så gik hun hen og drak af vitriolen
Og døde af den slemme drik, hun nød — hul i det
Adolfs fader tålte ikke
At hans søn så skammeligt omkom
Så traurig hængte han sig i en strikke
Da først han havde drukket flasken tom — hul i det
Moderen fik knapt fornummen
At de andre sådan vandret bort
Så tog hun sig en snaps af opiummen
Og sov sig død, ak, livets fryd er kort — hul i det
Deres skrædder var af slagsen
Da han mærked' kunderne blev væk
Så myrded' han sig samme dag med saksen
Da konen så det, døde hun af skræk — hul i det
Og en mand, som kom fra Fyn
Skønt han slet, slet ingen havde kendt
Da han så, hvor galt det var i byen
Så skød han sig ved Thoras hus omtrendt — hul i det
Jeg, som drejer denne kasse
Jeg er ked af livet, ser I vel
Men jeg vil ikke dø som denne masse
Næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel
Ja, jeg vil ikke dø som denne masse
Næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel — hul i det