Da farfar var ung

Hvor’n gik det til da farfar var ung, farfar var ung, da farfar var ung
Hvor’n gik det til da farfar var ung, farfar var frisk og ung
Når høsten var bjerget så bød man til fest, farfar kom først med vogn og med
hest
Når mænd dansed ud i sølvknappet vest, så dansede farfar bedst
En pige en kjole så dejlig og rød, smiled til farfar og straks blev han blød
Han smiled til hende og ih hvor han nød, at pigen var glad og sød
Så'n gik det til da farfar var ung, farfar var ung, da farfar var ung
Så'n gik det til da farfar var ung, farfar var frisk og ung
Pigen var dejlig og farfar var kæk, de dansede sammen nogen timer i træk
De fulgtes fra festen og snart blev de væk, bag naboens tjørnehæk
Der skete noget yndigt med kys og med klem, men naboens forkarl kom listende
frem
Han grined af parret, var hånlig og slem, og så blev der slagsmål mellem dem
Så'n gik det til da farfar var ung, farfar var ung, da farfar var ung
Så'n gik det til da farfar var ung, farfar var frisk og ung
Hvad skete med pigen i kjolen så rød, hun passer vores børn, og hun bager vort
brød
Hun elskes af børnene og fortæller med glød, om farfar som var så sød
Hvor’n gik det til da farfar var ung, farfar var ung, da farfar var ung
Hvor’n gik det til da farfar var ung, farfar var frisk og ung