De berusedes vej

Jeg hører de sovende ånde
Med ryggen mod dagens kniv
Søvnens æter der siver
Gennem de halvåbne munde
Svøber sig tungt om kroppenes dans
Hænderne gentager tøvende
Drømmen i strøg over huden og håret
Læbeme hvisker punktvis ord
Der blir sagt et sted bag de klistrede øjne
Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder
Men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild
Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie
De der endnu er vågne
Pejler sig frem gennem rusens net
Gennem fodgængertunnelernes klingende rør
Langs bygningers blinkende plader af lys:
De berusedes vej mod en søvn uden drømme