Forsvinder

Vægtløs svævende
i et tankestille rum,
prøver jeg at nådig nu,
før du helt har vendt dig om,
man kan vende livet ryggen,
flygte fra sig selv,
men aldrig nogensinde slåen kærlig tanke helt ihjel.
Man måku' ta' en smerte mer',
sådet man ser,
er mer' end drømme der forsvinder.
ind i mellem, af og til,
måman bare ta' sig tid,
til at gøre døren høj,
til at gøre porten vid,
til at åbne alle sprækker,
slåen gemt antenne ud,
elske dem man virkelig elsker,
la' sit hjerte fåsin brud.
Man måku' ta' en smerte mer',
sådet man ser,
er mer' end drømme der forsvinder.
Vi måku' ta' en smerte mer',
sådet vi ser,
er mer' end drømme der forsvinder.
Åh uh åh.
Åh uh åååh.
Vi kan nåhinanden,
i vores himmelrum,
jeg har ører der kan høre
når en tanke kalder «kom».
Og jeg ta’r den op i hånden,
siger ikke spor,
der hvor vi skal hen i nat er der ikke bruge for ord.
Og der er ingen smerte her,
og det vi ser,
er mer' end drømme der forsvinder.
Der er ingen smerte her,
og det vi ser,
er mer' end drømme der forsvinder.
Der er ingen smerter her,
det vi ser,
er mer' end øjnene ka' se.
Der er ingen smerter her,
og det vi ser,
er mer' end øjnene ka' se.