Tusind stykker

Man si’r at over skyerne er himlen altid blå
det kan være svært at forstå når man ikke kan se den
og man si’r at efter stormens pisken kommer solen frem
men det hjælper sjældent dem der er blevet våde
For når vennerne forsvinder
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se og skelne mellem sandheder og løgne
man siger jo at det der sker er altid godt for noget
og troen har vi fået for at bruge den
man siger så meget men ved så lidt når angsten tager fat
og sjælen mærker illusioner briste
for når vennerne forsvinder
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se og skelne mellem sandheder og løgne
alting kan gå itu
et hjerte kan gå i tusind stykker
kaldte du mig for ven engang
så er jeg her nok endnu…